Team arkitekturet arbejder for Rødovre kommune med at udpege nye kulturmiljøer og SAVE-registrere over 5000 enkeltbygninger. Rødovre er indbegrebet af en moderne dansk forstad fra det 20. århundrede. Kommunen bugner af gode historier, spændende planlægning og fin arkitektur. I foråret 2021 har vi fundet og beskrevet i alt 15 kulturmiljøer, der er blevet indarbejdet i Rødovres nye kommuneplan. Kommuneplanen er nu i høring. Kulturmiljøbeskrivelserne kan for første gang ses her: https://bit.ly/3f6jy2L
Team a r k i t e k t u r e t består af arkitekturet, PlanScape, Binzer Landskab, Poul Sverrild og COWI. arkitekturet er hovedrådgiver. Projektets kompetente følgegruppe består, udover kernemedarbejder i @Rødovre kommune og lokale interessenter, af @Forstadsmuseet, @Kroppedal museum og @Vestvolden @Rødovre Lokalarkiv. Kulturmiljøbeskrivelserne tager afsæt i Slots- og Kulturstyrelsen KulturMiljø-metode.
#20thcentury #modernheritage #kulturmiljø #Rødovre
@Thomas Tram Pedersen @Katrine Binzer @Poul Sverrild @COWI

Typehusudstillingen på Rødovre Parkvej –kulturmiljøbeskrivelse for Rødovre Kommune

I 1958 stillede Rødovre Kommune et byggeareal langs den nye prominente Rødovre Parkvej til rådighed for typehusudstillingen Mit eget hus. Typehusudstillinger var nyt og hot. Udstillingen passede perfekt til kommunens ambitioner for parkvejen som moderne centrum. Efter en konkurrence blev ti ultramoderne typehuse af nogle af tidens unge, fremadstormende arkitekter udtaget til opførelse, bl.a. Friis og Moltke. Foran husene er der anlagt en bredt grønt areal med tre række træer i bedste 1960’erne stil. Arealet orkestrerer overgangen mellem offentlig og privat. Måske skulle hele Parkvej have set sådan ud?

Typehusudstillingen er udpeget som kulturmiljø i Rødovre kommune og beskrevet med afsæt i Slots – og Kulturstyrelsen KulturMiljø-metode. Kulturmiljøbeskrivelsen er udarbejdet af arkitekturet  i samarbejde med PlanScape, Binzer Landskab, Poul Sverrild og COWI.
Se den nye kulturmiljøbeskrivelsen af Typehusudstillingen her: https://bit.ly/3f6jy2L
#20thcenturyheritage #modernheritage #kulturarv #kulturmiljøer #Rødovre
@Rødovre Kommune @Thomas Tram Pedersen @Katrine Binzer @Poul Sverrild @COWI
Foto ©Thomas Tram Pedersen

Rødovre Parkvej. Rødovres grønne centrum – kulturmiljøbeskrivelser for Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej krydser Rødovre kommune i en næsten lige linje fra øst til vest. Den er anlagt i 1951. På den tid vokser Rødovre med forrygende fart og kommunen har besluttet at etablere et helt nyt kulturelt- administrativt centrum på de bare marker midt i kommunen. Et centrum, der er den selvbevidste forstadskommunens ambitioner om en moderne, planlagt og grøn og demokratisk boligby værdig. Den grønne forbindelse mellem Damhussøen og Vestvolden optræder allerede Egnsplanen fra 1938, så med Parkvejen imødekommer Rødovre Egnsplansudvalgets ønsker. Omkring Parkvejen ligger kommunes fineste bygninger.  Rådhuset, Carlsro boligforening med butikstorvet, Typehusudstillingen samt det ultramoderne Rødovre Centrum.  Det lange dynamiske centrum er typisk for flere moderne bydannelser, f.eks.  fodgængerdækket i Brøndby Strand. Rødovre Parkvej er en programerklæring for den moderne forstad.

Rødovre Parkvej er i høring som nyt kulturmiljø i Rødovre kommune og beskrevet med afsæt i Slots – og Kulturstyrelsen KulturMiljø-metode. Kulturmiljøbeskrivelsen er udarbejdet af arkitekturet i samarbejde med PlanScape, Binzer Landskab, Poul Sverrild og COWI.
Se den nye kulturmiljøbeskrivelsen af Typehusudstillingen her: https://bit.ly/3f6jy2L
#20thcenturyheritage #modernheritage #kulturarv #kulturmiljøer #Rødovre
@Rødovre Kommune @Thomas Tram Pedersen @Katrine Binzer @Poul Sverrild @COWI
Foto ©Thomas Tram Pedersen

Bykernen og Rødovre Rådhus –kulturmiljøbeskrivelser for Rødovre Kommune

Rødovre Kommune var ikke bange for at satse stort, da de i begyndelsen af 1950’erne bad den kendte arkitekt, Arne Jacobsen om at tegne en bykerne. Bykernen er anlagt omkring det store vejkryds mellem Rødovre Parkvej og Tårnvej. Her er kommunens vigtigste kulturelle og administrative institutioner samlet:  Rådhus, bibliotek, boligbebyggelser, brandstation, butikstorv, pladser og store grønne områder ( og en politistation, som først blev opført mange år senere og ikke af AJ).  Det var ikke bare et rådhus, men en hel bydel. Bygningerne er nøje dimensioneret i forhold til hinanden og der er arbejdet med lange sigtelinjer, vejrstruktur og rumlige forløb som gør alt hvad det kan for at understrege, at det jordnære demokratiske sammenspil mellem borger, administration og politiker.

Milestedet  – grøn planlægning og banebrydende beton –kulturmiljøbeskrivelser for Rødovre Kommune

Den enorme parkbebyggelse, Milestedet, adskiller sig på mange måder i sin struktur og karaktér fra den øvrige del af Rødovre. De mægtige etageejendomme med i alt 2.500 lejligheder er fordelt over et samlet areal på 70 ha i Rødovre og Brøndby med Roskildevej og Vestbanen som akser, der knytter de mange arbejderboliger til arbejdspladserne udenfor Rødovre. Milestedet er et af de tidligste egentlig montagebyggerier i Danmark, opført lige før montagecirkulæret i 1960. Det er mere et bykvarter end en boligbebyggelse. Det åbne park mellem blokkene har næsten samme udstrækning som Damhusengen, og tilbyder en befriende afveksling til det ellers tæt bebyggede forstadslandskab.
Beton- og montagebyggeriet i Milestedet var banebrydende for sin tid, så byggeriet blev filmet. Se filmen på tidsskriftet Ingeniørens hjemmeside her https://ing.dk/video/se-hvordan-rodovre-husene-blev-bygget-129187 .
Se den nye kulturmiljøbeskrivelse af Milestedet her: https://bit.ly/3f6jy2L

Damhus Boulevard –  den Lacourske byplan, T. Henningens og E. Heibergs sociale boligbyggeri – Team arkitekturets kulturmiljøbeskrivelser for Rødovre Kommune

Hvad har byplankonkurrencen i København fra 1908  med Rødovre at gøre? Jo, altså: Omkring 1900 bredte København sig mod vest. Derfor blev det også mere og mere attraktivt for nybyggere at kigge på områder, der lå længere væk fra hovedstaden, blot de havde nogenlunde vejforbindelse til byen. Roskildevej var fra gammel tid en af hovedfærdselsårene til og fra København.  Ejendomsselskabet la Cour begyndte derfor i 1916 at anlægge et nyt boulevardkvarter ved Damhuskroen efter inspiration af konkurrencens fjerdepræmie. Kvarteret med den karakteristiske diagonale vej og matrikelstruktur blev kun delvist anlagt. I 1928 tegnede Thorkild Henningsen Rødovres første rækkehuse, Kålormen i engelsk  og få år senere i samarbejde med E. Heiberg Rødovres første etageboligbebyggelsen omkring Damhustorvet. Byplanen med de små villaer, Kålormen og Heibergs boligbebyggelse lægger et karakteristisk snit i by- og boligidealer fra 1920 – 1945. Og Damhustorvet med kroen er stadigvæk en karakteristisk port til Rødovre.

Horsevænget

De almennyttige boliger på Horsevænget er et eksempel på, hvordan boligforeningerne i Rødovre allerede i 1940’erne tænkte i store, moderne og blandede kvarterer med både enkeltstående boliger og rækkehuse. Kvarteret blev opført i 1943-45, og består af 20 fritliggende enfamiliehuse, 123 rækkehuse fordelt på 7 stokke, en bygning med 4 butikker, en lægebygning samt en bygning med lokaler for fritidshjem og fritidsklubber. Horsevænget har et haveagtigt præg med en samlet grund på 54.000 m2 hvoraf kun ca. 7.000 m2 er bebygget. Boligerne har adgang til egen have.

Horsevænget har beholdt sit præg som en by i byen, hvor kvarteret netop var tænkt til at skulle understøtte livet i en moderne arbejderby med indkøbsmuligheder, læge- og fødselsklinik samt daginstitution i et grønt kvarter. Her fik den almindelige arbejder boligmuligheder og en start på et velfærdssamfund, som Københavns brokvarterer ikke kunne tilbyde. Kulturmiljøet omfatter alle bebyggelsens dele samt den tilknyttede institution på Rødovrevej.

Med Horsevænget blev børn introduceret som et tema i Rødovres boligbyggeri. Ikke bare var der en legeplads; der var også børnehaven på Rødovrevej (opført allerede 1939), og bebyggelsen fik yderligere et fritidshjem i tilknytning til børnehaven. Integrationen af pasningstilbud – og ikke mindst et fritidshjem for de større børn – var noget helt nyt. Samtidig var der ikke langt til Vestvolden og til stadion. Der manglede således kun en skole, som kom med Tinderhøj Skole i 1952. Endeligt blev der i bebyggelsen som noget nyt oprettet et lokalt sundhedscenter med læge- og jordemoderklinik.
1945 Fritidshjemmet og -klubben åbnes. Det publiceres af KAB i en hæftet ’Børnene i KAB’

Islevdalvej – Islevs tunge industri

Fritiden IV
Fritiden IV er en klynge af 54 oprindeligt ens villaer, der blev opført 1953-57 langs med Rødovre Parkvej. Villaerne er udlagt omkring en lukket vej med en lille bitte fællesplads i midten. Villaerne blev opført af statsfunktionærer, der havde slået sig sammen i en byggeforening. I byggeforeningen kunne tjenestemænd i staten etablere et liv i egne boliger, men i et fællesskab med kolleger og nyde sin fritid med ligesindede. De små og simple parcelhuse af gasbeton var tegnet af arkitekt Carl R. Frederiksen. Financeringen kom fra blandt andet statslån, mens resten blev betalt af opsparing og lån i Statsfunktionærernes egen låne- og sparekasse samt – og ikke mindst-  en god del selvbyg i fritiden. Med tiden har Fritiden IV udviklet sig betydeligt. Byggeforeningen er blevet til ejerforening og et væld af til- og ombygninger vidner om, hvordan ejerne gennem tiden har tilpasset sig familietilvækst og ændrede normer og præferencer.